18. okt. 2024. Ryvangen. Martin Q. Magnussen fortalte om "Flammen"

På 80-års dagen for Flammens død fortalte forfatteren Martin Qvist Magnussen om den kendte modstandsmand. I arkiver har han fundet hidtil ikke almen kendt materiale, der på en del punkter ændrer på den almindelig kendte historie.

Omtale i Den Korte Avis, 20. okotber 2024

Er det muligt at kaste nyt lys over en af de mest ikoniske figurer fra Besættelsestiden, Bent Faurschou Hviid, kendt som “Flammen”? Martin Q. Magnussens bog Jagten på Flammen giver et overraskende svar: ja, der er stadig ufortalte aspekter at afdække.

Mens Peter Kramers nylige udgivelse om det danske kongehus’ holdning til Det Tredje Rige i 1930’erne skabte debat, anklaget af enkelte for at være unødvendig gentagelse af ”almen viden”, byder Martin Q.’s værk også på nye information om Flammen.

To vigtige begivenheder afviger fra det, der hidtil har været alment kendt.

For det første viser forfatteren, at Flammen opholdt sig i Tyskland i 1941, og ikke i 1938, som man tidligere troede. Dokumenter, som Martin Q. fremfører, beviser Flammens præcise perioder i både Tyskland og Østrig under Besættelsen.

Derudover er en rapport fra Rigsarkivet, der skulle omhandle Flammens tid i Tyskland, forsvundet. Den blev tilsyneladende fjernet kort efter Befrielsen, hvilket efterlader et slående hul i historien.

En anden gåde, som bogen dykker ned i, er den skæbnesvangre nat den 18. oktober 1944, hvor det tyske sikkerhedspoliti omringede villaen i Skovshoved, hvor Flammen opholdt sig. Martin Q. har fundet dokumenter, der peger på vinhandleren Svend Jensen, kendt som “Solbærret”, som den formodede stikker.

I den officielle beskrivelse af Sv. Jensen i Modstandsdatabasen er han nævnt som ”Holger Danske hjælper”. Svend Lauritz Jensen er født i København i 1900 og han døde samme sted i 1966. Det er meget begrænset, hvad der står om ham. Ja ikke engang hans fødsel- og dødsdato er medtaget.

Dette er en opsigtsvækkende afsløring, da mange tidligere har peget på Ketty Selmer som den skyldige. Filmen Flammen og Citronen fremhævede også Svend Jensens vinhandel i Niels Brocks Gade som et centralt mødested for modstandsbevægelsen, og nu ser det ud til, at Solbærret spillede en langt mere tvetydig rolle.

Forfatterens forkærlighed for rapporter og konkrete kilder skinner tydeligt igennem. Som tidligere politimand lægger Martin Q. stor vægt på fakta og dokumentation, men han advarer også om, at rapporter kan være konstrueret til at fremme bestemte formål. Dette bekræfter han med eksempler, der viser, hvordan informationer systematisk er blevet manipuleret for at skjule sandheden.

Jagten på Flammen er ikke Martin Q. Magnussens første bog, og hans tidligere værker har også skabt debat. Han har tidligere afsløret både tyveri fra Rigsarkivet og medvirket til fjernelse af gravsten fra Mindelunden i Ryvangen af en stærkt tyskorienteret person.

Er bogen værd at læse? Absolut. Martin Q. præsenterer en række velunderbyggede oplysninger, der understøtter formodninger om Flammen og hans samtid. Blandt andet afdækker han, at Lille-Bjørn, Flammens makker, blev sendt til Sverige, fordi han forrådte sine egne.

For dem, der ønsker at dykke dybere ned i de primære kilder, er der talrige henvisninger i bogen, herunder til dokumenter fra PET’s arkiver, som normalt er lukkede for offentligheden. Kopier af flere rapporter, der understøtter forfatterens påstande, er medtaget i bogen.

Ved bogens præsentation den 18. oktober 2024 tilbød Martin Q. desuden at fremvise de originale dokumenter for interesserede læsere.

Er en bog om Citronen på vej? Næppe, da store dele af Citronens historie allerede er dækket med lige så stor grundighed som Flammens i bogen.

Dragør, 19. oktober 2024, Dines Bogø